Charlotte Weitzes ansigt.
Romanen "Ulvemælk" drager sammenligninger mellem nutidens og fremtidens samfund, hvor klimakrisen og kunstig intelligens spiller centrale roller. Foto: Lea Meiland.
Litteratur

Forfatteraften: Charlotte Weitze om "Ulvemælk"

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Alle: 50 DKK
Sted
BLIK - Græsted Bibliotek
Græsted Stationsvej 10A,
3230 Græsted
Ulve, kunstig intelligens og folkeminder. Mød Charlotte Weitze, forfatteren bag den prisnominerede roman "Ulvemælk".

Charlotte Weitze dykker på denne aften i BLIK - Græsted Bibliotek ned i sin nyeste roman, "Ulvemælk" (2025). Den anmelderroste roman ”Ulvemælk” drager sammenligninger mellem nutidens og fremtidens samfund, hvor klimakrisen og kunstig intelligens spiller centrale roller. Men linjer bliver også trukket tilbage til fortidens folkeminder i romanen, der er blandt de nominerede til Nordisk Råds Litteraturpris 2026. 

I foredraget fortæller Charlotte Wietze mere om romanens temaer og dens historiske sammenhæng. For eksempel kan man høre mere om Evald Tang Kristensen, der er kendt som Danmarks svar på Brødrene Grimm. Han indsamlede over 10.000 mundtlige folkeminder fra 1870-1920. Det var en periode, hvor både naturen og den mundtlige fortælletradition begyndte at forsvinde, og det påvirkede i høj grad menneskers forhold til naturen og deres egen historie.

Charlotte Weitze (f. 1974) har altid gået sine egne originale veje i dansk litteratur. Hun debuterede i 1996 med fortællingerne Skifting, som hun modtog Bogforums debutantpris for. Hun er uddannet cand.mag. i folkloristik og har skrevet fortællinger, romaner og radiospil samt essayet Klimaet og kunstneren (2022). I 2025 modtog hun Statens Kunstfonds livslange Hædersydelse som tildeles kunstnere, der har "markeret sig afgørende med deres kunstneriske virke"

Oplev Charlotte Weitze på denne aften flette litteraturen, historien og de teknologiske fremtidsvisioner sammen til et spændende og tankevækkende foredrag.

Tilmelding er nødvendig.