Kan dit barn ikke længere låne selv?
Af Lea Braüner Larsen
Har dit barn i skolealderen problemer med at låne bøger selv? Udfyld en samtykkeerklæring:
https://selvbetjening.egki.dk/270/270-17062512463811
GDPR-reglerne og en ændring i den måde Gribskov Biblioteker håndterer regninger på gør, at bibliotekerne skal indhente samtykkeerklæringer til hvert enkelte barn i skolealderen fra dets forældre eller værger. Indtil samtykkeerklæringen er udfyldt, løber børnene ind i problemer, når de selv skal låne på folkebiblioteket i Gilleleje og på de kombinerede folke- og skolebiblioteker i Helsinge og Græsted.
Dit barn kan altså først låne bøger på et af de nævnte folkebiblioteker igen, når vi har modtaget en samtykkeerklæring fra dig som forældre eller værge. Samtykkeerklæringen kan udfyldes her: https://selvbetjening.egki.dk/270/270-17062512463811
Vær opmærksom på, at der skal sidde en medarbejder fra biblioteket og manuelt rette jeres barns lånerprofil, så der kan desværre gå et par dage, fra I har udfyldt erklæringen til at jeres barn igen selv kan låne. Indtil da kan I henvende jer i skranken på bibliotekerne i den bemandede åbningstid. I er også meget velkomne til at skrive til biblioteket@gribskov.dk, hvis I har nogen spørgsmål.