Serie: Sommervandring
Sommeren er over os, og her kan du følge Gribskov Bibliotekers Sommervandring – en serie artikler, der gør dig klogere på vores lokalområde, og som vi håber vækker nysgerrighed på de mange gode historier, der gemmer sig lige i nærheden.
Af Lea Braüner Larsen
På vores vandring gennem Gribskov følger vi Tisvildevejen fra Esrum til Tisvilde og går på opdagelse i lokale historier, vartegn og landsbyer langs ruten. Undervejs kommer vi forbi nogle af de steder, der måske ikke er blandt kommunens mest kendte, men som rummer spændende fortællinger og kulturhistorie, der fortjener lidt ekstra opmærksomhed. Undervejs deler vi også inspiration til spændende, sjov og underholdende sommerlæsning.
Nye artikler bliver løbende lagt op, efterhånden som de udgives, så du kan følge vandringen skridt for skridt gennem Gribskovs landskab og historie.
Rigtig god læselyst.